Demens, Alzheimers, Sclerose, Erhvervet hjerneskade

Neurologiske sygdomme – en ukendt verden

Neurologiske sygdomme er ukendte for de fleste mennesker – måske også for dig ? Det kan dreje sig om sygdomme eller skader, der har ret forskellige neurologiske påvirkninger. Hvis  neurologisk sygdom eller skade er blevet en del af dit liv, er det sandsynligt, at du oplever det meget overvældende – uanset om du er ramt eller pårørende. Manglende viden og forståelse skaber uro, bekymring og fornemmelse af magtesløshed. Du synes måske det er svært at forstå, hvad sygdommen indebærer, hvordan den vil udvikle sig og hvordan du kan håndtere de udfordringer, der følger med ?

Som Psykolog,  Specialist i Sundhedspsykologi og med baggrund som Neuropsykolog gennem 5 år tilbyder jeg samtaler individuelt, for par eller til familien alt efter behov. Jeg har med min baggrund viden og erfaring med mennesker – både ramte og pårørende – som er udfordret af neurologiske sygdomme.

Nedenfor kan du læse mere om forskellige neurologiske påvirkninger : Demens, Alzheimers, Sclerose og Erhvervet hjerneskade.

Neurologiske sygdomme behandling, spiderweb